ALBUE #2

'Rynke-far'
Ingen kan kurere alderdom, og heldigvis for det! Hvis man tænker på gamle mennesker og deres udseende, vil nok mest forbinde dem med rynker. Rynker, rynker og atter rynker. Det får os til at ligne klamme indtørrede vindruer (som vist nok bliver kaldt rosiner i dagens Danmark) og jeg finder det ufatteligt komisk, at det er noget, vi er flove over..
Hvis en ung kvinde får den mindste rynke, går hun helt i koma og bruger alle mulige giftige produkter, for hun vil for alt i verden ikke ligne én, der er ved at blive gammel! åh min gud
Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige, at vi på ingen måde kan komme udenom rynker.. når vi ser på albuen! Små eller store, unge eller gamle, alle har den vildeste 'rynke-far' på, når man kigger på albuen. Det er mig også en gåde, hvordan der kan samle sig så meget rynket røv på ét sted, som samtidigt er eksorbitant elastisk.
Ej, helt seriøst!? Prøv lige at tage dig tid til at studere huden på din albue, det er en umanerlig sjov oplevelse..  

  
Dette er et foto af den søde Anne Sofie, som med et smil valgte, at stille op som albue-model. Et perfekt eksempel på at rynker ingen alder har, kun 15 år og alligvel en lille rynket albue. Hun fortæller, at albuen her har været hendes redningsmand igennem hele hendes liv. Hvis hun kom ud for et uheld eller skulle forsvare sig selv, var det altid albuen, der tog skraldet! Stakkels albue..

ALBUE #1

Der var engang en pige, der en dag fik en fuldstændig brilliant idé, som hun bare var nødt til at føre ud i livet. Hun syntes selv, at det var det sjoveste påfund, hun længe havde fundet på, men der var noget, der tyngede hende.. Det var som om hendes idé manglede noget. Et sted hvor hun kunne dele sine fantasier og drømme om dette projekt med hele omverdenen.

Som et lyn fra en skyfri himmel ramte det hende! Hun måtte servere en blog til alle de små sultne læsere, der helt sikkert ville synes hendes idé, var det bedste de nogensinde havde oplevet!
Den galopperende genistreg pigen havde fundet på, startede da hun begyndte at tænke på den menneskelige krop og alle dens egenskaber. Hun havde altid syntes, at man ikke skulle være flov over sin krop, fordi det er vores eget individuelle instrument her i livet, som gør os til dem vi er hver især. Uden den ville vi bare være små kedelige klatter uden udtryk og bevægelse. Hun havde altid været fascineret over, at man altid kunne finde en ny måde at se sin krop og de forskellige legemsdele på, men hun syntes at der var én ting, der blev fuldstændig overset i alle sammenhæng. En ting man underligt nok altid valgte at gå udenom, og som ingen nogensinde ville snakke om.
Nemlig, albuen..

Pigen syntes at det var synd for den lille forsvarsløse albue, at den altid skulle blive overset, så det ville hun lave om på! Hun ville lave en blog, hvor alverdens forskellige albuer ville blive vist frem, så de ikke længere ville føle sig overset.
Hun startede med sin egen..